FAQ


 

“Må jeg slå græs om søndagen kl. 16?”

Nej, i hvert fald ikke hvis det er mellem d. 1. maj og d. 1. oktober. Der må du kun benytte motordrevne redskaber om søndagen fra kl. 9 til kl. 12.

I hverdagene er det fra kl. 7 til 20 og lørdag er det fra kl. 7 til 14.

I helligdagene må du slet ikke larme!

“Hvad hvis jeg er ved at bygge et hus?”

Så får du ekstraordinært lov til at bruge motordrevne redskaber fra kl. 8 til 20 i den første weekend i hver måned!


“Hvor længe er det nu man må bo i sin kolonihave?”

Man må bo i sin kolonihave fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.


“Hvad er det for noget skrald der må komme i vores skraldespande?”

Vores skraldespande er til dagrenovation - dvs. helt normalt køkkenaffald.

Det er altså ikke hverken byggematerialer, gamle møbler eller den der tallerken eller lampe du er lidt træt af.

Når du vil af med dit skrald som ikke er dagrenovation kan vi henvise til Genbrugsstation Eskelund som heldigvis kun ligger et stenkast fra vores forening!


“Hvor høj må min hæk være?”

Den må maksimalt være 1.60 meter høj, i hvert fald ud til vejen. Hvis du er gode venner med din nabo er det ok at hækken mellem jer er op til 1.80 meter høj.


“Hvornår er det nu min hæk skal klippes?”

Den skal klippes mindst 1 gang årligt, senest 15. august, så det skulle nok være muligt at nå det.


“Må jeg køre ind i foreningen hele året?”

Nej, fra d. 1. november til d. 1. marts må man ikke køre på vejene, fordi vi har problemer med at de bliver ødelagt fordi de er så våde i den periode.