Havesalg
Ønsker man at sælge sin have, udfyldes formularen på nedenstående link:
Huset skal være lovligt - det kræver en ibrugtagningsattest - hvis du ikke har den selv, så spørg bestyrelsen om den forefindes. Hvis ikke skal der søges lovliggørelse i kredsen.
Herefter skal haven vurderes af foreningens vurderingsudvalg, som vurderer efter gældende regler i Kolonihaveforbundet.
En have kan typisk blive vurderet i løbet af et par uger og kan først sættes til salg, når vurderingspapirerne er udfyldt og underskrevet.
Haven sættes først til salg på den interne venteliste (en uge) og derefter på den eksterne.
Havens salgspris er vurderingen af huset + den foreningsmæssige værdi (kan findes i seneste godkendte regnskab).
Prisen for løsøre skrives ikke på, da salg af løsøre er en frivillig aftale mellem sælger og køber. Løsøre må maksimalt udgøre 20% af havens vurderingspris. Køber er på ingen måde forpligtiget til at købe løsøre med. Hvis sælger mener, at løsøre udgør 20 % af salgsprisen, skal løsøret særskilt vurderes af Vurderingsudvalget. Typisk udgør løsøre nogle få tusinde kroner. Er køber ikke interesseret i løsøret, bortfjerner sælger det.
Når disse formaliteter er på plads, kan haven sættes til salg. Dette sker via bestyrelsen, der skriver ud til ventelisten. Du skal regne med, at processen tager ca. seks uger - i juli lidt længere.
Køber vælges udelukkende fra foreningens venteliste. Er der ikke interesse fra folk på ventelisten, må sælger selv sætte haven til salg. Obs! Salgsprisen er stadig vurderingsprisen og er altså ikke fri. En eventuel køber skal stadig godkendes af H/F 1934s bestyrelse.
Du kan ikke regne med at kunne sælge din have uden for sæsonen. Det betyder, at haven skal opsiges senest 1. september for at kunne sælges i den indeværende sæson.
For mere uddybende information om både køb, salg og vurderingsregler, henviser vi til Kolonihaveforbundets hjemmeside: http://www.kolonihaveforbundet.dk/kolonihaveforbundet/juridiske-forhold/