Nyheder august 2019

Sommerferien er ved at ovre for de fleste og vi har holdt endnu et bestyrelsesmøde. Referatet for juli måned ligger nu også tilgængeligt på hjemmesiden.

Vi bringer en hurtig oversigt over de forskellige aktiviteter i august

  • Tour de have d. 25. august, tilmelding inde på begivenheden i aktivitetskalenderen

  • Arbejdsdag d. 29. september kl. 9.30, hvor . vi bl.a. skal have anlagt ny plæne på fællesgrunden - se mere på begivenheden. Vi har fællesspisning om aftenen.

I bestyrelsen har vi lagt hovederne i blød omkring hvordan vi kan få integreret nye kolonister i vores dejlige fællesskab og er derfor kommet på ideen med “kolonihaveven”. Det vil sige at når en ny kolonist erhverver sig en have i foreningen bliver de bedt om at skrive en kort beskrivelse af sig selv, som derefter bliver præsenteret for jer og så kan man vælge at blive kolonihaveven for de nye kolonister. Som kolonihaveven er ens opgave så simpel som at tage de nye mennesker under armen og med til en arbejdsdag, sommerfest eller blot invitere på en kop kaffe. Vi håber at i vil tage rigtig godt imod initiativet.

Meget beklageligt er havevandringen røget i glemmebogen, men vi tager en ny tur og ser på jeres fine hækklipninger den 18. august kl. 10. Man er meget velkommen til at gå turen sammen med os. Vi tager selvfølgelig forbehold for at ukrudtet måske er fjernet for 14 dage siden.

Containerdagen sidst på sæsonen er i år droppet, men hvis behovet er stort må vi bestille to til foråret i stedet.

Det er så dejligt når kolonister giver ting væk på fx. facebook, men vi må minde om at de effekter der gives væk ikke må stilles ved skraldespandende eller på vores fællesarealer. De skal opbevares i egen have og hvis de ikke bliver afhentet skal de køres til Eskelund - der er heldigvis ikke så langt!

Ydermere vil vi lige opdatere om at oversigtskortet over rørføringen ligger på hjemmesiden. Her er en genvej. På dette kort kan man bla. se hvilke rør er havens eget ansvar og hvilke rør er foreningens ansvar. Kommer der problemer skal I kontakte Risskov Kloakservice.