Nu nærmer julen sig så småt og coronaen har desværre endnu ikke sluppet sit tag om verden. Derfor har Aarhus Kommune tilladt at man må gå i selvisolation i sin kolonihave i vintersæsonen i år.
I pressemeddelelsen står der:
“Erhvervsstyrelsen oplyser, at der i vinterhalvåret kan tillades flere kortere ophold i kolonihaveområder under coronapandemien. Flere kortere ophold kan f.eks. være ophold af 3-4 ugers varighed, ad flere omgange.
Det er fortsat ikke muligt at anvende kolonihaver som bopæl i størstedelen af vinterhalvåret. Opholdene må sammenlagt ikke udgøre mere end halvdelen af vinterhalvåret. “
For at læse hele pressemeddelelsen kan I klikke her.
Bestyrelsen har ligeledes fastsat en dato for forårets generalforsamling, så I må allerede nu gerne skrive datoen i jeres kalender.
Søndag d. 21. marts 2021 kl. 10
Vi vil også gerne minde jer om årets sidste arrangement fra aktivitetsudvalget som løber af stablen d. 13. december kl. 14 på fællesgrunden. Vi mødes til glögg, varm kakao og æbleskiver og går i samlet flok en tur rundt og beskærer vinplanter. Vi har vinplantebeskæringseksperten Erik med.
Man er velkommen uanset om man har vin i haven eller ej!
Slutteligt lige en lille reminder om at man fortsat ikke må køre ind i foreningen, selv om man nu må opholde sig der.
De bedste hilsner
Bestyrelsen, HF1934
