Nyhedsbrev april 2026

Hvis du vil vide, hvorfor din haveleje stiger med 700 kr. årligt, så skal du læse referatet fra generalforsamlingen

27 haver var mødt op – og fik en god og konstruktiv debat om frivillighed og økonomi. Jo mere vi ikke selv magter/orker/gider/har lyst til – jo mere skal vi betale os fra. Og denne gang var det kassererposten, der blev udliciteret til professionel administration.

For et par år siden var det opretning af vores kørselsvej.

Vi blev enige om, at vi ikke vil længere ned ad den sti – så flere meldte sig til grupper, der påtager sig et ansvar for, at foreningen bliver vedligeholdt – og måske ligefrem forbedret.

Vi fik et fællesgrund-udvalg: Tine (have 2), Bodil (have 62), Kristian (have 68) Louise (have 4) og Karin (26)

Et udvalg for arbejdsdage: Andras (have 61), Lisbeth (have 22), Tine (have 2) og Søren (have 45)

Vandaflæsningsudvalg: Lisbeth (have 22), Anders (have 12 og Søren (have 45)

Og et udvalg der holder øje med lugning af vores stier: Louise (have 4) og Kirsten (have 61)

Aktivitetsudvalget blev: Owen (have 59), Kirsten (have 61), Astrid (have 56), Natascha (have 49), Izabella (have 27) og Jenny (have 3).

Alle udvalg er åbne for nye medlemmer – og de kan også finde på at prikke jer!!!

Alle vigtige datoer kommer i vores aktivitetskalender – men vi kan allerede nu afsløre, at der er grøn container 9. maj – og at vi har bestilt udbedring af vejen – I får at vide i god tid, hvornår der ikke kan køres på vej og p-plads.