Nyhedsbrev november 2023

Foreningens formand, Bo Panduro, har valgt at opsige sin have - og dermed udtræder han også af bestyrelsen. Ny formand er Raza Ghadar og som nyt bestyrelsesmedlem er indtrådt Salah Ghadar.

Vores lille haveforening er ligesom resten af området omkring Brabrandsøen voldsomt påvirket af den megen regn. Både veje og haver har stået under vand. Vi opfordrer alle haveejere - og især de mest berørte i svinget ved søen - til at udtænke ideer til at beskytte deres huse både på kort og lang sigt. Lige nu kunne det være en ide at benytte sig af de gratis sandsække på Eskelund.

Langt de fleste medlemmer har aktiveret deres profil på Vores Forening - det er dejligt. Desværre fungerer systemet ikke optimalt endnu - bl.a. kan man ikke se, hvem en besked er sendt til - og det kan gøre en tråd noget rodet. Vi beklager, at nogle af jer er blevet spammet - og indtil det er løst, bedes man kun sende nye beskeder - ikke besvare. Vi er pt. ved at lægge relevante dokumenter ind i hver havemappe - og det skulle gerne blive en kæmpe hjælp for jer allesammen - mere om det senere. I vil meget snart modtage oplysning om nyt pbs-nummer til januarbetalingen.