Nyhedsbrev oktober 2026

Efteråret nærmer sig – og med det kommer sæsonafslutningen i foreningen. Vi holder standerstrygning søndag den 25. oktober kl. 10 ved flagstangen – medbring kaffekrus, så sørger vi for kaffe – og kage.

I skal alle aflæse jeres vandforbrug senest 15. oktober (I får en mail derom) – og hvis ikke I selv vil gøre det, så sender bestyrelsen en lille gruppe rundt mod et gebyr på 200 kr. Så selvgjort er velgjort – og ganske gratis.

Og så er det jo tid til at forberede foråret – og planlægge et godt have-år i foreningen.

Bestyrelsen har besluttet at svare på den offentlige og politiske holdning til de ”ulovlige” kolonihaver ved at få orden i pennalhuset. Derfor skal alle vores haver i løbet af 2027 have en ibrugtagningstilladelse. Langt de fleste haver har den – de resterende får direkte besked om at få den udfærdiget.

Derudover skal vi have styr på lejekontrakter – pt. mangler vi 33 i vores arkiv. Så brug en vinteraften på at finde den i skuffen – og hvis I ikke har den, så laver vi en ny.

Men det skal ikke være papir, regler og orden det hele – vi skal også have en iderig generalforsamling (4. april) og en festlig sommerfest (29.maj).

Tak for 2026 – 2027 bliver garanteret godt!