Nyhedsbrev april 2024

Vi er blevet opmærksom på, at nogle af jer har gamle lejekontrakter - og med gamle mener vi kontrakter fra før 2007. Det er ikke noget problem - hvis der ikke er ændringer. Men hvis I ønsker f.eks. to lejere på kontrakten, så er det nødvendigt at få lavet en ny. Dette kan have betydning ved både dødsfald, skilsmisse og eventuelle tillidsposter i foreningen.

Og så er vi klar med en masse datoer:

Havegange - hvor vi sammen minder hinanden om, at stierne i vores forening skal holdes fri for ukrudt: 8. maj, 12. juni, 4. september og 2. oktober.

Arbejdsdage - hvor vi sammen udfører fælles arbejde - hvis I har ideer, så kom endelig frem med dem: 25. maj og 22. september.

Containerdage - til haveaffald og hvor der også leveres jord til fri brug i haverne: 11. maj og 21. september.

Sommerfest/jubilæum - hvor vi i festligt lag fejrer foreningen og hinanden: 10. august.

Standerstrygning - hvor vi siger farvel og tak for sæsonen og minder hinanden om, at vi skal tage hjem: 27. oktober